Grundregler

 

Ligaen består af to events. Først en 4-måneders liga, hvor alle spillere frit kan udfordre hinanden, optjene awards og points til dem selv og deres team. Når ligaen slutter bliver der uddelt præmier og awards for forskellige præstationer. Derudover går de 24 spillere, som har optjent flest point videre til en finale, som afholdes i vores lokaler i Silkeborg.

Under finalekampen kan alle ligadeltagere møde op, heppe på finalisterne og deltage i den tilknyttede malekonkurrence og andre forskellige sideevents, som også vil blive afholdt i tilknytning til finaleturneringen.

 

 
Varighed & Turneringsdato
   
 

Ligaen starter den 1. juni og slutter d. 1. oktober. Finaleturneringen spilles d. 16.-17. oktober.

 
Deltagergebyr
   
 

Det er helt gratis at deltage i ligaen. Hvis man kvalificerer sig til finaleturneringen og ønsker at deltage, koster det et mindre gebyr på 50 kr. Derudover kan man selvfølgelig bestille mad og overnatning, yderligere informationer følger.

 
Krav
   
 

Du skal kunne stille en 500 point warmachine- eller hordeshær for at kunne deltage i ligaen. For at deltage i finaleturneringen skal du kunne stille en 750 point hær.

 
Udfordringer
   
 

Det er muligt at udfordre alle spillere på listen over ligadeltagere. Listen kan findes under send en udfordring, men det kræver et password, som bliver udleveret, når du registrerer dig til ligaen. Dette er gjort for at beskytte dine oplysninger imod misbrug. Din e-mail vil kun blive delt med de personer, som du selv udfordrer.

 
Ligakampe
   
 

For at kunne deltage aktivt i ligaen kræver det, at man kan stille en lovlig 500 pts. warmachine- eller hordeshær. Reglerne for opbygningen af en hær kan findes i Prime Remix eller i Hordes Primal. Det er dog også fuldt ud tilladt at spille andre hærstørrelser men aldrig mindre kampe end 500 point og kun, hvis begge spillere er indforstået med dette. Ligeledes er det ikke tilladt at stille proxi-figur i ligakampe, hvis dette kan lægge grund til misforståelser under kampen. Desuden er det som regel sjælden særlig inspirerende at spille imod en hær af blanke 30mm baser.

 
Team Challenge
   
 

I stedet for at kåre den bedste WM/HORDES by, kan man denne gang tilmelde sig som del af et team. Et team består af 2-4 spillere, der går sammen under et fælles teamnavn, som kan skrives under registreringen til ligaen, eller hvis man først finder sammen i teams efter registreringen, kan man skrive til os pr. PM eller e-mail.

I kampen om at blive kåret som bedste Team, kæmper man om at opnå prestige på 3 forskellige måder. Når et Team er bedst i en kategori, scorer man 5 pts. Næstbedst sikrer 3 pts. Tredjebedste Team får 1 pts.

Sejrsrate: Teamets samlede mængde sejre i % i forhold til det samlede antal spillede kampe.

Flest kampe: Det Team, der samlet set, har spillet flest kampe.

Flest malestjerner: Det Team, der samlet set har scores flest stjerner under ligaens malekonkurrence.

Det Team, der har scoret flest Team pts, vil blive kåret ved slutningen af Finaleturneringen og modtage medaljer for præstationen. Ligesom med malekonkurrencen under finaleturneringen, behøver man ikke være kvalificeret til finaleturneringen for at deltage og/eller vinde i Teamkonkurrencen.

 
Scenarier
   
 

Når man kæmper en ligakamp, kan man slå en terning for, hvilket scenarie, der skal spilles. De officielle scenarier, som er lånt af Arcane Tinmen og Battlegroup.dk, kan findes her: link Der opfordres også til, at man kan spille masser af andre forskellige scenarier, hvis begge spillere er indforstået med dette.

Alle scenarierne er angivet med et begrænset antal ture til at opnå victory conditions, men spiller man med egne scenarier uden et max. antal ture, anbefales det, at man på forhånd aftaler, at kampen max. varer 2 timer eksempelvis. Ved regeltvister og lign., hvor man ikke kan blive enige, anbefaler vi, at man poster situationen på vores forum eller på det dedikerede Warmachine-/Hordesforum Battlegroup.dk.

 
Maling & Stand In
   
 

Der kræves ikke malede hære, men der vil i stedet være en malekonkurrence til finalen. Stand Ins er strengt forbudt til finalen. Man skal sørge for, at evt. konversions ikke giver anledning til misforståelser for din modstander, som til hver en tid må kræve, at man stiller med den "rigtige" figur i stedet. Er man i tvivl, så drop forbi butikken eller email os et billede af den specifikke figur og få en 'ruling' på forhånd.

 
Points
   
 

Man opnår point blot ved at spille en kamp. Hver kamp giver som minimum 1 point. Hvis du laver en draw med din modstander, får I begge et ekstra point for kampen. Vinder du, scorer du 2 ekstra point, altså i alt 3 point for den samme kamp. Du kan dog aldrig få mere end 1 point fra en kamp, hvor du har udfordret en modstander, der ligger mere end 30 point under dig. Dette er ikke for at afskrække folk fra at udfordre nedad på ranglisten, men blot for at gøre det lidt mere attraktivt at udfordre op.

Bemærk, at man ikke kan få point for en kamp med samme spiller 2 gange i streg. Dette er besluttet for at undgå finalister, der kun har spillet med den samme spiller hele tiden.

 
Indrapportering af Kampresultater
   
 

Alle kampe skal rapporteres senest 3 dage efter de er blevet spillet.

 
Takt & Tone
   
 

Da denne liga er bygget på et ret frit koncept, lægger det en del ansvar over på den enkelte spillers sportslighed. Der vil ikke blive stillet spørgsmål ved hver enkelt indrapportering fra en kamp, om der nu er snydt. Vi forventer, at folk ikke snyder. Skulle det ske alligevel, vil man naturligvis blive diskvalificeret fra denne liga og senere ligaer.

Vær fleksible og hensynsfulde overfor jeres modstandere. Dvs. at man skal forsøge at overholde sine aftaler om spil eller sørge for at melde fra i god tid. Vis forståelse for, at ikke alle har lige god tid.

Og husk! Tab og vind med samme sind. Warmachine og Hordes er spil, hvor attituden og humøret er i højsæde. Der maxes ud på powergaming og store udtalelser, og taber man, er det kun endnu en undskyldning for en revanche! Så bevar den gode stil og anerkend din modstander.

Klager kan sendes til info@asgaard-games.dk

 
Nem & Hurtig Tilmelding
   
 

Du kan nemt tilmelde dig ligaen, og du binder dig ikke til noget ved at gøre det. Du får på den måde mulighed for at udfordre og besejre dine kammerater, møde nye spillere og vinde en flot pokal som du kan prale med i årevis.