Velkommen til The Imperator League II

 

Så er det blevet tid til at starte Imperator Ligaen op igen. Ligaen består af to events. Først en 4-måneders liga, hvor alle spillere frit kan udfordre hinanden, optjene awards og points til dem selv og deres team. Når ligaen slutter bliver der uddelt præmier og awards for forskellige præstationer. Derudover går de 24 spillere, som har optjent flest point videre til en finale, som afholdes i vores lokaler i Silkeborg.

Under finalekampen kan alle ligadeltagere møde op, heppe på finalisterne og deltage i den tilknyttede malekonkurrence og andre forskellige sideevents, som også vil blive afholdt i tilknytning til turneringen.

Vis, at I er rigtige Warmachine- / Hordesspillere, vis at I har, hvad der skal til, og hjælp os med at gøre The Imperator League II til et ligeså fedt arrangement, som det var sidste gang. Tilmeld jer nu, så skal vi nok tilbyde en velorganiseret liga, nogle af de bedste tabletopfaciliteter i landet og en rigtig fed finale med flotte pokaler med graveringer til vinderne.

Alle er meget velkommen til at tilmelde sig. Der er ingen geografisk begrænsning. Vi håber, at I tager godt imod dette tiltag, og at vi kommer til at se rigtig mange tilmeldte. Jo flere der er med, jo bedre.

Med Venlig Hilsen

Kim & Pia.

 
Ændringer/forbedringer siden sidste liga


1)   Pokaler – Der vil blive pokaler med indgravering til alle vindere. Medaljer til Team konkurrencen.

2)   Diplomer i farve Wink

3)   Forældelsesfrist for kampindregistrering på 3 dage.

4)   Casterkill bliver kun noteret til finaleturneringen.

5)   For at mindske bureaukratiet, så skal man ikke længere opgive faction. Dermed vil der heller ikke være titel for mest alsidige spiller.

6) Teamkonkurrence, hvor man fælles dyster om at vinde titlen som bedste Team. Dette vil blive kåret og endelig afgjort til finaleturneringen, hvor der vil blive uddelt medaljer.

7) Det er ikke længere muligt at vinde titlen for at have kæmpet imod flest forskellige modstandere.