Finaleturneringen
 

Så er det blevet tid til den største Warmachine/Hordes begivenhed i Asgaard Games regi, hvor spillerne får mulighed for at kæmpe om den prestigefulde titel, "Supreme Commander”, og det tilhørende sejrstrofæ.

 

I 4 måneder har deltagerne kæmpet sig op ad ligaranglisten for at kvalificere sig til den vigtige finaleturnering, hvor nogle af Danmarks allerbedste Warmachine/Hordes spillere skal udkæmpe 5 kampe over 2 dage om den ultimative sejr i Imperator League!

 

Imperator League trofæet er det sværeste trofæ at vinde hos Asgaard Games, og enhver som ejer et sådan, har i sandhed bevist sit værd, og sine evner som Warmachine / Hordes spiller.

 


Turneringen begynder fredag d. 16 oktober om aftenen og slutter lørdag aften. Der bliver mulighed for overnatning både fredag til lørdag og lørdag til søndag.

For at deltage i turneringen skal du kunne stille med en 750 pts. Hordes- eller Warmachinehær, der er lavet efter spillets almindelige krav, og du skal have sat dig ind i reglerne til spillet. Du skal også medbringe overskueligt opskrevne hærlister til dine hære (Husk, at du må medbringe 2 forskellige hærlister, så længe de er fra samme fraktion)..

Du bør også medbringe en form for tokens samt kort til alle dine enheder, da det er vigtigt, at din modstander hele tiden skal kunne følge med i, hvad du laver i løbet af et spil. Sørg også for at have regelbøger, terninger og templates pakket og klar. Man skal også selv medbringe scenariebeskrivelserne! Vi vil selvfølgelig kunne finde ud af noget på stedet i nødstilfælde, men det bliver en bedre og mindre stresset turnering, hvis alle møder forberedt. Tag gerne blyant/kuglepen med!

 
Tilmelding
 

Tilmeldingen til finaleturneringen åbner fra d. 1 oktober kl. 20.00 og slutter søndag d. 9 oktober kl. 23.59. Alle spillere der er med i ligaen kan tilmelde sig i dette tidsrum. Spillerne i top 22 er sikret en plads. Ved afbud uddeles de resterende pladser ud fra placering i ligaen. Jo højere man er placeret, jo bedre mulighed for at få en plads.

Bemærk: Hvis man ønsker at deltage i ligaturneringen, men ikke er blandt top 22, skal man stadig tilmelde sig indenfor tidsrummet. Der vil med stor sandsynlighed være afbud fra nogle af top 22 spillerne.

Den 10. oktober annonceres det, hvem der har fået plads

Betaling: Når din plads i ligaturneringen er blevet sikret, vil du modtage en email med den samlede pris for deltagelse, mad osv. samt vores kontonummer. Din deltagelse i finalen er bekræftet, så snart vi modtager din betaling.

Tilmeld dig finalen her!

 
Fredag d. 16 oktober
 
12.00 - 17.00 Butikken er åben og al køb af miniaturefigurer skal være overstået i dette tidsrum, så indregistreringen ikke trækker ud!
   
17.00 - 18.45 Vi holder spisepause. Lokalerne er åbne.
   
18.45 - 19.45 Indregistrering. Alle deltagere skal melde deres ankomst
   
19.45 - 20.00 Fælles besked
   
20.00 - 22.30 Scenarie 1: Five Point Domination
 
 
Lørdag d. 17 oktober
 
10.00 - 10.30 Morgenmad
   
10.30 - 13.00 Scenarie 2: No-Man's-Land
   
13.00 - 13.30 Frokost
   
13.30 - 16.00 Scenarie 3: The Beacons are Lit!
   
16.15 - 18.45 Scenarie 4: Destruction
   
18.45 - 20.00 Aftensmad
   
20.00 - 22.30 Scenarie 5: Control the Line

 

 
Vigtigt at vide om kampene
 
3 kvarter før tid, bliver der råbt sidste runde.

Den i gangværende runde færdiggøres hurtigst muligt, og hver spiller får dernæst 1 tur, før spillet slutter.

Kan dette ikke gøre på 3 kvarter, slutter spillet efter kampen har været i gang præcis 2½ time uanset hvis tur, det er.

I sidste runde, kan modstanderen kræve, at det tilbageværende tid bliver ligeligt fordelt. Er der 30 min tilbage af tiden, når sidste runde påbegyndes, skal spiller 1 færdiggøre sin tur på 1 kvarter. Det er derfor en god ide at medbringe et ur!